Kontakt Adipositasforeningen og få vejledning og hjælp til overvægt

Ring eller email til os åbent eller anonymt og få hjælp til en bedre livsstil.

Landsforeningen for Overvægtige arbejder for at forbedre tilværelsen for mennesker med overvægt og fedme problemer. Vores hovedformål er at rådgive mennesker, der er berørt af overvægt eller svær overvægt eller som arbejder med området behandlingsmæssigt eller politisk.
Vi arbejder med at skabe åbenhed og forståelse for, at overvægt og svær overvægt er en sammensat lidelse med mange forskellige faktorer, og som kræver et nuanceret behandlingstilbud.

Vi informerer politikere, fagpersoner og befolkningen om tabuerne omkring overvægt, manglende behandlingsmuligheder, manglende tilbud om efterbehandling og om mulige indsatser som forebyggelse og arbejde med at sætte såvel politiske som mediemæssige dagsordener. Landsformand Per Nielsen og bestyrelsesmedlemmer deltager jævnligt i mediedebatten om forebyggelse og behandling af overvægt.