Bestyrelsesmedlem

Mit navn er Carina – jeg er årgang 1973 og bor i Nordsjælland. Jeg er mor til tre døtre og mormor til to små børnebørn. Jeg er uddannet kontorassistent og lægesekretær og har tidligere arbejdet som ledende lægesekretær. I dag er jeg uddannet Madmentor og arbejder frivilligt som mentortræner for nye elever på Madmentoruddannelsen, hvor jeg støtter dem i deres personlige og faglige udvikling. Jeg har levet det meste af mit liv med overvægt – eller med følelsen af overvægt, allerede før vægten egentlig var et problem. Den oplevelse førte til lavt selvværd, skam og en spiseforstyrrelse i form af BED (Binge Eating Disorder). I 2019 blev jeg gastric bypass-opereret og har siden oplevet et liv med mere frihed og balance – ikke fordi jeg blev tyndere, men fordi jeg blev stærkere psykisk.

Hvorfor er jeg med i Adipositasforeningen?

Jeg sidder i bestyrelsen i Adipositasforeningen, fordi jeg brænder for at give stemme til dem, der lever med overvægt – og for at ændre den måde, samfundet møder os på. Jeg vil kæmpe for fokus på den mentale og psykologiske del af overvægt, for respekt, ligeværdighed og mindre stigmatisering – både i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Jeg ønsker en forening, hvor man kan finde fællesskab, viden, støtte og forståelse, og hvor vi skaber nye rammer for sundhed – med hele mennesket i centrum.

3 fun-facts om mig