Adipositas blogbillede

Adipositasforeningen deltog i ekspertpanel hos Erhvervsfyrtårn Life Science

Adipositasforeningen blev indbudt til at deltage i et ekspertpanel til vurdering af projekter indenfor emnet “Sund vægt” hos Erhvervsfyrtårn Life Science den 18. juni 2024. Foreningen blev repræsenteret ved formanden, Benedikte Jensen.

Erhvervsfyrtårn Life Science skal skabe innovation, der forbedrer sundheden, styrker væksten og positionerer Danmark som et internationalt fyrtårn inden for life science. Indenfor emnet “Sund vægt” var der fire projekter, der skulle vurderes i forhold til, om de skulle støttes økonomisk til videre skalering.

Ud over en repræsentant fra Adipositasforeningen består ekspertpanelet af Berit Lilienthal Heitmann fra Region H. og KU, Morten Grønbæk fra Center for Sundt Liv og Trivsel samt Jacob Ulrik Telcs fra Nordic Health Lab.

Det var en spændende opgave, der gav mulighed for udveksling af viden, erfaring og synspunkter både blandt ekspertpanel og med de forskellige projektansvarlige.

Dato:
Tidspunkt: