Kender du apotekets app?

Ny app viser vej til medicinen

26. maj 2021

Lever man med en kronisk sygdom, er man ofte afhængig af receptpligtig medicin. Appen ’apoteket’ samler alle de informationer og funktioner, man har brug for, når det gælder ens medicin. Man kan bl.a. få overblik over sine recepter og forny dem, se tilskudsstatus og den pris, man skal betale, og sikre sig, at apoteket har medicinen på lager. Desuden kan man få hjælpe til at huske at tage medicinen på de rigtige tidspunkter. Man kan også oprette en fast bestilling på sin medicin og vælge at få den bragt hjem. Så behøver man ikke tænke mere på det.

 

Som noget banebrydende nyt giver appen desuden indsigt i apotekernes lagre, så man kan se, om ens fortrukne apotek ligger inde med ens receptpligtige medicin. Desuden kan man se, hvilke andre apoteker i nærheden der har lægemidlet på lager. Appen viser således de to lagerførende apoteker, der er nærmest ved ens fortrukne apotek, og de to apoteker, der er nærmest på, hvor man selv befinder sig.

 

Denne gennemsigtighed i apotekernes lagre har været efterlyst af både patienter og myndigheder. Baggrunden er, at der de senere år har været problemer med svingende leverancer af visse typer medicin, som i perioder er gået i restordre. Det har skabt problemer for de personer, for hvem medicinen er livsvigtig. Med appen ’apoteket’ får man altså en mulighed for at se, om der skulle være apoteker i nærheden, som stadig ligger inde med et par pakker af medicinen.

 

Appen ’apoteket’ er lige ved hånden, hvis man har en tablet eller smartphone. Man henter den i App Store (hvis man bruger iPhone eller iPad) eller Google Play (hvis man bruger Android) og opretter sig som bruger med NemID. Det lokale apotek er klar til at hjælpe, hvis man har spørgsmål til appen eller vil have hjælp til at komme i gang.

 

Læs mere på her

 

Dato:
Tidspunkt: